”Hvis man vil blive klog på verden, skal man ud og sanse den.” – ”Vi skal turde at slippe vores børn fri og ikke beskytte dem så meget. Det er jo i virkeligheden omsorg, der gør, at vi begrænser vores børn nogle gange.” – Mads Brodersen.

SELVHJULPENHED, VEDHOLDENHED og ROBUSTHED i KERNEHUSET

- Selv at kunne tage tøj og sko af og på (man øver sig og bøvler, også når det er svært – den voksne anerkender indsatsen og roser ”hvor er det bare sejt at du selv øver dig på at tage bukser på”).

- Selv at kunne mærke sin krops basale behov som sult, tørst, fryse, svede (De voksne omkring barnet giver barnet plads til selv at registrere og handle på behovene og anerkender deres indsats herfor – man kan først sanse, genkende og handle på disse basale behov, hvis man får lov til at mærke det på egen krop – det er altså erfaringer man selv skal gøre sig.)

- At kunne navigere i og håndtere konfliktfyldte situationer (Selv mægle når konflikter skal løses, at kunne se og håndtere andres og egne behov, selv vurdere hvor højt op i træet man tør klatre, etc.)

- Selv at kunne bedømme og reagere efter omfanget af en eventuel skade (Når et barn fx falder og slår sig, holder den voksne sig rolig når han/hun trøster og optrapper ikke barnets affekt. Man kan spejle; ”Nej da, du faldt og slog dig. Nu græder du. Gjorde det ondt? Hvor henne? Nå Dér – ja det kan jeg godt se. Av for søren. Jeg kan se at du godt kan stå på benet nu. Skal du have hjælp til at komme videre i legen?”).

- At holde fast I det man har sat sig for, også når det er svært (Børnene øver sig fx på at færdiggøre tegninger, gennemføre krævende fysiske aktiviteter og at dedikere sig til en bestemt leg, også selvom der opstår uenigheder – de voksne omkring barnet anerkender ved fx at sige: ”Sådan, du kæmper videre selvom det er svært.” – ”I løste problemet sammen, og nu leger I videre, hvor er det godt gået!”).